54_297-white-facebook-box-fill  Følg med på Facebook

​Den lille Dyreklinik tilbyder

​Laura er din daglige dyrlæge, og håndterer en bred vifte af tilbud. På klinikken foretager hun bl.a. vaccinationer, sundhedstjek af hvalpe og killinger, div. foranstaltninger i forbindelse med rejser med kæledyr samt mindre kirurgi som kastrationer, sterilisationer, kejsersnit, tumor operationer og lignende. Ring endelig, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en given operation udføres. Mere avancerede kirurgiske indgreb henvises til vore specialiserede samarbejdspartnere. 


Vi udfører desuden tandpleje på både hund, kat, fritte og gnavere.

I løbet af foråret 2013 vil vi tillige være klar med røntgen, og kan følgelig håndtere alle forefaldende røntgenopgaver. Laura er godkendt til at udføre røntgen for DKK (HD/AA/OCD).


Som noget lidt specielt har både Maj-Britt og Laura mange års erfaring med behandling/pasning og håndtering af eksotiske dyrearter, herunder bl.a. reptiler. I hestepraksis udføres blandt andet tandraspninger, vaccinationer, chipmærkning og indberetning til pas, kastrationer, handelsundersøgelser uden røntgen, samt scanning og inseminering/ reproduktion.

I både klinik og kørepraksis varetages naturligvis akutte sygdomstilfælde som f.eks. kolik, sår, bylder, diarré osv.

Maj-Britt er veterinær ernæringsterapeut og kan derfor konsulteres med henblik på udredning af foder relaterede sygdomme som f.eks. kløehunde, hudproblemer, vægtproblemer, stress og dårlig frugtbarhed. Og selvfølgelig også udarbejdning almindelige foderplaner for både hvalpe og voksne hunde. Det er vores erfaring, at utrolig mange hunde, som konsulterer klinikken med varierende problemer, på et tidligt tidspunkt i deres behandlingsforløb kan overgå til Maj-Britt som ernæringspatienter, og derved undgå langvarig medicinsk behandling.

Ud over kostvejledning, varetager hun klienternes interesse omkring reproduktion, avl og opdræt af hunde.

Vi erkender, at vi ikke kan være verdensmestre på alle områder, og derfor har vi allieret os med en række dygtige kollegaer, der kan bistå hvis vi er i tvivl. Vi anser dette for at være den bedste måde, hvorpå vi i en lille praksis uden stort internt netværk kan sikre dig, at dit dyr får den bedste behandling, og at du derfor kan føle dig tryg og godt taget hånd om.

Du er velkommen til at ringe eller kigge forbi for en uforpligtende snak om dit dyr.​

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen til at besvare jeres spørgsmål.

Storegade 25, 6862 Tistrup

Klik her for rutevejlednig

Følg os på Facebook

Se billeder af vores hverdag. 

Den Lille Dyreklinik ApS​ - CVR: 42857645